Pandora-optur forgylder Axcel-partnere

Således har adm. direktør i Axcel Christian Frigast scoret 251 mio. kroner, mens partnerne Nikolaj Vejlsgaard har fået 63 mio. kroner, Lars Thomassen 64 mio. kroner, Søren Lindberg 63 mio. kroner og Jacob Thygesen 57 mio. kroner. Dertil kommer Per Christensen, hvis regnskab endnu ikke er offentliggjort, men som formodes at have scoret en tilsvarende gevinst.

»Regnskabet afspejler, hvad man har af kapitalandele i alle fonde, men selvfølgelig har de udvikling, Pandora har været igennem, en effekt,« siger Christian Frigast til Jyllands-Posten.

Fremgangen for Pandora i 2012 kommer efter et rædselsår i 2011, hvor aktien dykkede 65 procent efter en chokerende nedjustering i august. Som følge af de voldsomme kursfald tabte topfolkene i Axcel samlet 1,2 mia. kroner i aktieværdier i 2011.

Dagens Gossip