Pandoras udviklingsdirektør fratræder efter halvandet år

Den 55-årige Sten Daugaard har besluttet at fratræde sin stilling hos Pandora for at starte en bestyrelseskarriere. Det oplyser smykkeproducenten onsdag.Sten Daugaard blev ansat i Pandora i januar 2012 som ansvarlig for Corporate Strategy og Development og har siden været en del af Pandoras direktion. Han kom dengang fra en stilling som finansdirektør i Lego-koncernen - og en bestyrelsespost i netop Pandora.

”Jeg vil gerne takke Sten Daugaard for hans engagement og indsats i Pandora. Sten har bidraget til selskabet med sin betydelige internationale erfaring og har spillet en væsentlig rolle i udarbejdelsen af vores nuværende strategi i Tyskland og Asien,” siger smykkekoncernens bestyrelsesformand Allan Leighton i en kommentar til Daugaards fratræden.

 

Dagens Gossip

Dagens TV