Panik i Skuespilhuset: Skuespilhunden Trille er blevet kidnappet

Da teaterstykket "Onde Ånder" for sidste gang blev opført på Det Kongelige Teaters scene i Skuespilhuset, foregik det ikke helt som under de øvrige forestillinger. Kort forinden var stykkets hovedperson, den 14-årige pomeranian Trille, nemlig blevet kidnappet.

Den lille skuespilhund, som var en central del af stykket, forsvandt den 15. november først på aftenen, da ejeren Mia Katrine Kastrup luftede den på kajen uden for Amaliehaven, og hun er sikker på at hunden er blevet kidnappet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Mia havde netop løfte Trille ud af cykelkurven, men da hun et øjeblik rodede i sine lommer, var hunden forsvundet.

- Tre personer havde gået tæt bag Trille og mig og fløjtet efter os. De to af dem var mænd i alderen 20-30 år, den sidste var muligvis en pige. Jeg tror måske, det er dem, der har taget Trille. Trille er meget tillidsfuld og løber hen og snuser til folk, så de har nemt kunne tage hende op, siger Mia Katrine Kastrup til BT.

Hun er sikker på, at Trille ikke er stukket af på egen hånd, lige som hun mener, hun ville have hørt hunden, hvis den var faldet i vandet.

LÆS OGSÅ: Har du set Vasia? Hundehvalp revet ud af armene på ejer

Den sidste opførsel af "Onde Ånder" blev noget amputeret, da hovedpersonen, spillet af Kirsten Olesen, taler gennem hunden i en stor del af forestillingen.

Sagen er meldt til politiet, som ikke har kunne hjælp med en eftersøgning. Har man oplysninger om Trille, kan man kontakte Mia Katrine Kastrup på telefon 31 78 87 19.

Dagens Gossip

Dagens TV