Paparazzi jager Alec Baldwin ud af New York

Skrevet af Aller

29/11/2013
Den seneste tids problemer med fotografer og en stalker får Alec Baldwin til at tænke i drastiske baner. Han overvejer at forlade sin elskede hjemby New York. Skuespillerens kvindelige stalker blev fornylig sendt i fængsel, men hans sammenstød med byens paparazzi fortsætter og ifølge Baldwin selv får han aldrig lov at være i fred. Det piner ham især, at fotograferne også jagter hans familie døgnet rundt. Baldwin voksede op på Long Island og bor i dag på Manhattan sammen med sin unge kone Hilaria og parrets fire måneder gamle datter Carmen. De voldsomme sammenstød med diverse nærgående fotografer får imidlertid Baldwin til at overveje en flytning. »30 Rock«-stjernen blev senest anklaget for at råbe homofobiske skældsord efter en fotograf, hvilket førte til, at hans talkshow »Up Late« fik en uges karantæne og nu er taget helt af programmet. Dette er tilsyneladende dråben, der får bægeret til at løbe over. Den 55-årige Hollywood-stjerne er træt af at være berømt i New York og erkender, at »det er noget så forfærdeligt«. Skuespilleren fortæller hjemmesiden Gothamist.com, at tilværelsen som offentlig person er blevet for krævende. »Hver gang jeg går ud af min gadedør, står der en horde af fotografer parat. Vi har en lille datter og jeg vil altså ikke have, at mit barn skal vokse op på den måde«, siger skuespilleren og tilføjer, at hans ældste datter boede hos sin mor i Los Angeles, hvilket ikke var meget bedre. »I Los Angeles lukker man sig inde bag hegn og mure. Man parkerer på private områder og sætter stort set aldrig sine ben på offentlig grund. Der må være andre steder, hvor det er bedre at bo«, konstaterer Baldwin. »Jeg har ikke det forkromede svar på, hvad det rigtige er, når det gælder livet og karrieren, men jeg ved, at jeg er nødt til at gå nogle helt andre veje. I øjeblikket føler jeg det, som om jeg svømmer mod strømmen«, slutter han.

Dagens topnyheder