Par adopterede trillinger: Kort efter ankom tvillingerne

Skrevet af Ann Katrine Warren

27/02/2014

Dagens topnyheder

Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Det tænker Sarah og Andy Justice fra Tulsa formentlig nogle gange. Parret, der ikke troede, de kunne få børn, har nu hele fem børn, og der er kun få måneder mellem ældste og yngste i flokken.

De seneste par år har været fuld af overraskelser for den amerikanske par fra staten Oklahoma. De havde ikke råd til at blive kunstigt befrugtet, og derfor valgte de at søge om adoption.

Den første store overraskelse kom, da Sarah var med den biologiske mor til en ultralydsskanning, som afslørede ikke bare én med hele tre små hjerteslag. Parret var dog aldrig i tvivl om, at alle tre børn skulle være deres.

LÆS OGSÅ: Hjertet smelter: Syg dreng og trebenet hund har særligt venskab

Faktisk fik de deres højeste ønske om flere børn opfyldt, uden at de skulle igennem den hårde adoptionsprocess flere gange.

Trillingerne Joel, Elizabeth og Hannah blev født to måneder for tidlige og vejede kun 1300 gram hver.

Men her stopper historien ikke. For mens trillingerne stadig var indlagt på neonatalafdelingen, havde Sarah tid hos lægen, og hendes mistanke viste sig at holde stik: Hun var blevet gravid på den naturlige måde.

- Vi følte virkelig, at det var Guds vilje. Og nogle gange, når du følger Guds vilje, så tager den ene ting den anden, siger Sarah Justice ifølge Tulsa World.

Den næste overraskelse kom, da trillingerne var et par måneder gamle, og Sarah skulle til ultralydsskanning. Hun ringede hjem og fortalte Andy, at der var tale om tvillinger - en dreng og en pige - nøjagtigt som Andy havde joket med.

SE OGSÅ: Fantastisk video: Tvillinger har ikke opdaget de er blevet født

- Så kan jeg lære at holde min mund, lyder det fra en grinende Andy Justice.

Trillingerne er nu blevet ni måneder gamle, og deres søskende - tvillingerne Abigail og Andrew - er næsten otte uger.

Med sådan en flok er der nok at se til. Men heldigvis får Sarah og Andy masser af opbakning og støtte fra familie, venner og deres kirke, hvor menigheden skiftes til at lave mad til den store familie.

I mellemtiden skifter forældrene bleer på samlebånd. Mellem 40 og 50 bliver det til om dagen. Indtil videre har parret dog ikke betalt for en eneste, fordi de har fået bleerne doneret.