Par arresteret for sex på restaurant-tag

Skrevet af Ronja Ryde

15/07/2014

Dagens topnyheder

Flere vidner ringede til politiet Delaware lørdag efter at have spottet et par, der var i fuld gang med et fuldbyrdet samleje i offentligheden.

Parret, 38-årige Michael Sug og 27-årige Nicole Germack havde valgt et lidt alternativt sted at kaste sig ud i et slag sex. De var klatret helt op på taget af en mexicansk grillrestaurant, som de tilsyneladende har fundet perfekt til nogle vilde seksuelle udskejelser i det offentlige.

Det skriver Newark Delaware Police Department på deres Facebook-side.

Da en betjent blev sendt ud for at skille parret ad efter de mange forargede opkald fra vidner, der både havde set og hørt tag-scenariet, nægtede parret at stoppe lige med det samme.

De fortsatte akten i omkring 20 sekunder, før de lyttede til politiets formaninger. De blev arresteret, men da de fik det at vide, stak de af til kvindens lejlighed lige i nærheden.

Politiet havde dog ikke svært ved alligevel at få fat på dem, og de er nu anholdt og sigtet for blandt andet utugt, upassende eksponering, ophold på forbudte steder og konspiration.

Parret blev efterfølgende løsladt mod en kaution på omkring 10.000 kroner.