Par knaldede løs i flere kirker: Spredte aske og tapetklister i bizar sexleg

Skrevet af Morten Larsen

07/04/2015

Mest læste i dag

Sex, soya og tapetklister i kirkerummet. Sådan lyder nogle af ingredienserne i en bizar sag om sex og hærværk i fem sjællandske kirker.

I morgen skal Retten i Holbæk behandle sagen, hvor en 30-årig kvinde og en fem år ældre mand kan ende med fængselsstraffe, hvis de dømmes i den usædvanlige sag.

Ifølge politiets anklageskrift, så har parret haft samleje i flere kirker efter at have smidt rundt med blandt andet aske, soya og tapetklister. Det skriver SN.dk

Læs også: Ensom hyrde fundet død efter han havde sex med fugleskræmsel

For lidt over et år siden skulle det elskovs- og tapetklisterglade par have besøgt tre nordvestsjællandske kirker.

I Ubby Kirke, Jorløse Kirke og Holmstrup Kirke udførte parret hærværk ved at smide rundt med diverse medbragte effekter som soya og aske, hvorefter de bizarre ugerninger blev afsluttet med sex i kirkerne.

Den 20. maj 2014 skete det igen, da Snoldelev Kirke ved Roskilde og en ukendt kirke blev udsat for lignende hærværk.

Ifølge anklageskriftet, så havde parret samleje på altret i Ubby Kirke.

Den 30-årige kvinde og 35-årige mand er blandt andet tiltalt efter en paragraf i straffeloven, hvor man kan ende med bøde- og fængselsstaf for at gøre sig skyldig i usømmelig behandling af kirkens ting.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: