Par nummer 7 haler ind på de førende i Ballerup

Par nummer 7 bestående af Jesper Mørkøv og Alex Rasmussen nærmer sig førstepladsen i det københavnske 6-dages-løb.

Lørdag hentede den danske duo på løbets fjerdedag en omgang på det førende par nummer 9 - Marc Hester og belgiske Jasper de Buyst - i den afsluttende jagt over 45 minutter.

De to top-par lurede længe på hinanden, men til sidst lykkedes det at komme på omgangshøjde med par nummer 9.

- Vi havde noget, vi skulle rydde op i efter i går, siger Jesper Mørkøv i en pressemeddelelse fra løbet.

- Men vi måtte gå ekstra dybt, da 9'erne holdt højt tempo. Nu er det helt åbent inden den hårde handicapjagt mandag, supplerer Alex Rasmussen.

Par nummer 7 har 247 point, mens Marc Hester og Jasper de Buyst på førstepladsen har 12 point mere.

Et belgisk og et østrigsk par kæmper også med om sejren i Ballerup Super Arena.

Par nummer 2 - bestående af Kenny De Ketele og Moreno De Pauw - samt par nummer 3 - Andreas Müller og Andreas Graf - er en omgang efter i den samlede stilling.

6-dages-løbet slutter på tirsdag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip