Par overfaldet af kæmpe bisværm: To ponyer døde

Skrevet af Ann Katrine Warren

29/07/2013

Mest læste i dag

En tur med parrets små heste udviklede sig lørdag dramatisk for 44-årige Kristen Beauregard og hendes kæreste. Parret fra det nordlige Texas var ud af lufte ponyerne, da en kæmpe sværm på omkring 30.000 bier pludselig gik til angreb.

Den ene pony begyndte at hoppe rundt og sparke, da bierne begyndte at stikke, og straks var både mennesker og dyr omgivet af de arrige insekter.

I forsøg på at slippe fra kæmpesværmen hoppede både Kristen Beauregard og ponyen Trump i en pool, men bierne gav ikke op af den grund.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Der var så mange bier, at det var mørkt som om natten. Hver gang vi stak hovedet op af poolen for at få luft, dækkede de os med stik. Vi forsøgte at trække vejret, mens vi blev stukket i ansigtet og på næsen, fortæller Kristen Beauregard til the Fort Worth Star-Telegram.

Til sidste slap hun i sikkerhed i parrets hus, hvor bierne smadrede ind i vinduerne, da de jagtede hende. Ponyen løb rundt i nogle buske og forsøgte at gnubbe bierne af sig.

Parret ringede til brandvæsenet, som rykkede ud iført specialdragter og bevæbnet med skum, der blev sprøjtet på bierne.

En dyrlæge blev tilkaldt men ponyen Chip, som var dækket af bistik, var allerede død. Trump var stadig i live, men havde også fået så mange stik, at den ikke overlevede.

Kristen Beauregard blev selv stukket mere end 200 gange, mens bierne fik ram på hendes kæreste 50 gange. Bierne tog også livet af fem høns, lige som parrets hund blev stukket.

Det er uvist, hvorfor bierne gik til angreb, men det bliver nu undersøgt, om der var tale om såkaldte dræberbier, som er særdeles aggressive.