Par tager billeder med dødfødt baby for at ære hendes plads i familien

En stor sorg ramte en nybagt familie sidste fredag.

Emily McClearen og Richard Staleys datter, Monroe, var dødfødt, da hun kom til verden.

Midt i deres utrøstelige sorg traf parret en beslutning om, at Monroe ikke skulle glemmes. Derfor kontaktede de fotografen Lindsey Natzic-Villatoro, som har specialiseret sig i at tage billeder af uhelbredeligt syge personer og dødfødte børn.

- Jeg ønskede, at vi fik mulighed for at vise vores familier, hvor smuk vores datter var, fortæller Emily McClearen til Yahoo Health.

Læs også: 1500 nyfødte spædbørn afhængige af narko

Af samme grund ønskede hun at dele fotografierne med hele verden ved at lægge dem på internettet.

- Jeg var så stolt af hende, og jeg ønskede at vise hende frem og sikre mig, at hendes minde lever videre, fortsætter hun.

Samtidig håber hun på, at billederne kan hjælpe andre, der har oplevet lignende tab, og samtidig vise, at det er OK at tale om døden.

Fredda Wasserman, der står i spidsen for sorgbearbejdelse for voksne hos Our House Grief Support Center i Los Angeles, fortæller, at parrets reaktion kan være meget helende.

Læs også: Dukke med tissemand forarger internettet

- Hun var deres datter og et familiemedlem, også selvom hun ikke kom med dem hjem for at leve livet sammen med dem, fortæller hun hjemmesiden.

Og ved at lægge billederne op på internettet sender parret et klart signal, mener Wasserman.

- De siger "Vi har brug for at blive bekræftet, og vi fortjener lige så meget empati og medfølelse som nogen, der har mistet deres barn, som har levet længere tid. Vi sørger over hendes død", forklarer Wasserman og fortsætter:

- Det kan virke meget ubehageligt og alt for uhyggeligt for andre mennesker, men folk, der ikke sørger, lider virkelig.

Læs også: Minister skriver rørende brev til 7-årig, der havde mistet sin bedstemor

Fotografen Natzic-Villatoro understøtter Wassermans holdning.

- Man ønsker at sikre sig, at man husker den person. Nogle mennesker synes, at det er en morbid ting, men når man er til begravelser, så kan det hele godt blive lidt tåget, og man husker ingenting bagefter. Sådan er det på samme måde med dødfødte børn.

Se de smukke billeder hér:

Dagens Gossip