Paradise Hotel hitter på sociale medier

I morgen klokken 22 er der finale i Paradise Hotel, hvor præmien er op til en halv million. Sæsonen har haft flotte seertal, men også på de sociale medier har programmet vundet indpas hos seerne.

I gennemsnit har programmet haft 186.000 seere, og programmet er desuden det mest sete på TV3’s gratis webtjeneste TV3 PLAY.

Herudover har Paradise Hotel i den grad også har fået fat i de sociale medier, hvor det er blandt de mest ”likede” og diskuterede tv-programmer. Ikke mindst på Facebook hvor Paradise Hotel-siden i år har knap 80.000 likes - mod 42.000 i 2012. Samtidig har næsten alle Paradise Hotel-deltagere deres egne fansider på Facebook med op til 15.000 likes.

- Paradise Hotel er igen en stor succes for TV3 – og det er værd at bide mærke i, hvor stort programmet i dag er på både TV3.dk og de sociale medier – både dér, hvor TV3 styrer begivenhederne og måske ikke mindst blandt seere, der laver deres egne fansider . På de sociale medier deler folk alt fra klip til rygter, og vi kan via vores egen second screen-app like.tv også se, at der er stor Paradise-debat under hver eneste udsendelse. Det glæder os på TV3, at vores idé om at gøre vores danske programmer tilgængelige på TV3 PLAY har været en solid succes for Paradise Hotel, samtidig med at vi kan konstatere, at sæsonen er i top fem af de i alt ni sæsoner på TV3, siger TV3’s Programdirektør Morten Mogensen.

Kan du huske alle dem, der tjekkede ind på Paradise Hotel i år? Ellers kan du gense dem nedenunder.....

 

Dagens Gossip