Parcelhus-formand: Svært at få pengene tilbage

Det vurderer den mand, der er husejernes talerør.

»Det bliver svært at få dokumenteret de her forhold, og man skal passe på med at regne at få penge tilbage,« siger Allan Malskær, der er formand for Parcelhusejernes Landsforening.

Han understreger, at det vil være meget svært at køre de sager, der skal lægge til grund for en vurdering af, om man har ret til at få penge tilbage.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at man har betalt for meget i skat, da situationen er meget kompleks. Der har været et skattestop fra 2001 på ejendomsværdibeskatningen, mens grundbeskatningen har haft et ejendomsskatteloft, som har været reguleret hvert år med forskellige procentsatser, så derfor er det komplekst,« siger Allan Malskær.

»Vi har også det problem, at mange huse bliver handlet lavere end vurderingen. Så her er der helt notorisk nogle, der har haft en for høj beskatning,« fortsætter parcelhusformanden.

Allan Malskær understreger, at man selvfølgelig skal have penge tilbage, hvis man kan dokumentere, at man er blevet opkrævet for meget i skat.

Dagens Gossip