Parcelhuse fra 70'erne hitter blandt køberne

Ofte vil være tale om lidt kedelige parcelhuse med lange, smalle gange, små værelser og lukkede køkkener. Det er måske ikke det, de fleste går og drømmer om. Alligevel er der mange 60’er og 70’er-huse til salg, og efterspørgslen er endnu større.

- Næsten 40 procent af alle solgte villaer og rækkehuse har været 60’er og 70’er-huse de seneste 12 måneder. Men når man ser på hvilke huse, der er til salg, er det kun 32 procent, der er bygget i de to årtier, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Det er måske ikke designet eller plantegningen, der lokker ved husene fra 60’erne og 70’erne, men det gør prisen til gengæld. Huse bygget i de to årtier har nogle af de laveste kvadratmeterpriser og salgspriser, og de bliver hurtigt solgt.

- For køberne er det vigtigste nok, at man kan få et 60’er eller 70’er hus for gennemsnitligt 1,6 millioner kroner. Man skal helt tilbage til byggeår før 1910, før man finder billigere huse. Nyere huse er markant dyrere, men også huse bygget mellem 1910 og 1960 er noget dyrere., siger Birgit Daetz.

Læs flere artikler om boligen her

Samtidig har 60’er og 70’er-husene den fordel, at de er bygget med børnefamilier for øje. Ofte ligger parcellerne tæt på skoler og institutioner, og tit er de samlet i villakvarterer, der tilbyder et trygt miljø for familier med børn. Her er der begrænset trafik og gode stisystemer til cykler og gående.

Dagens Gossip