Parfume-giganter til kamp mod Matas

Sidste år åbnede Sephora to butikker i København, og kosmetikkæden er klar til at fortsætte ekspansionen. Det skriver dagbladet Børsen.

»Vi er glade for den start, vi har fået i Danmark indtil videre, så vi holder fast i vores plan. Vi føler, at der er plads til, at vi kan åbne mange flere butikker i Danmark,« siger Oliver Schaffer, der er direktør for international forretningsudvikling til Sephora, til avisen.

Planen er at åbne seks til otte nye butikker i større danske byer inden for de næste par år, ligesom han ikke afviser, at Sephora kunne være interesseret i at overtage nogle af de selvstændige 35 Matas-butikker, som ikke er en del af børsnoteringen.

Også i Magasin venter kommunikationschef Jan Helleskov, at stormagasinet vil fortsætte med at vinde markedsandele i de kommende år.

I Matas tager bestyrelsesformand Søren Vestergaard-Poulsen, partner i CVC Capital Partners, dog de andre kæders ambitioner med ophøjet ro:

»Vi har ikke set konkurrencebilledet forandre sig væsentligt de senere år. Og vi forventer heller ikke, at konkurrencebilledet vil forandre sig væsentligt,« siger han ifølge avisen.

Matas-kæden, der børsnoteres inden sommerferien, har i alt 294 butikker samt to i Sverige.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip