Parken-anklager er tilfreds trods mildere straf til Don Ø

Skrevet af admin

08/09/2015

Dagens topnyheder

Anklagemyndigheden havde på forhånd krævet to års fængsel til de to Parken-topfolk i sagen om kursmanipulation. Men selvom det blev til noget kortere fængselsstraffe til de to hovedtiltalte, er senioranklager Jan Henrik Hansen alligevel tilfreds

- Man må efter omstændighederne sige, at en domfældelse i et bestemt omfang må man være tilfreds med på det foreliggende, siger senioranklager Jan Henrik Hansen om dommen i sagen om kursfup i Parken.

- Det er en ekstremt kompliceret sag med mange komplicerede aktiehandler og en på nogle punkter kompliceret og uafprøvet lovgivning, siger anklageren.

De to tiltalte tidligere Parken-topfolk Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup slap med henholdsvis fire og seks måneders fængsel og blev frikendt i nogle af punkterne i anklageskriftet.

Begge ankede dommen på stedet gennem deres advokater.

- Jeg skal hjem og nærstudere præmisserne i dommen og på den baggrund drøfte vores fremgangsmåde med statsadvokaten, siger Jan Henrik Hansen.

/ritzau/