Parken udsolgt på 30 minutter: Ekstra One Direction-koncert til sommer

Det britiske boyband One Direction giver ikke én men to koncerter i Parken til sommer. Det har koncertarrangøren Live Nation offentliggjort.

Nyheden kommer formentlig som en stor lettelse for de mange teenagere, som ikke fik billet til den første koncert 16. juni. Billetterne blev sat til salg klokken 9.00 lørdag morgen, og på bare en en halv time blev 30.000 billetter til Parken revet væk, af ellevilde fans som vil se Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson på scenen.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Ekstrakoncerten foregår samme sted den 17. juni, og billetsalget hertil blev sat i gang med det samme. 

Koncerterne er den del af One Directions verdensturné.

Boybandet gav i maj i år to udsolgte koncerter i Jyske Bank Boxen og i Forum. Den gang var der i alt 17.000 billetter. Men til sommer får endnu flere fans mulighed for at se idolerne live.

LÆS OGSÅ: Udsender One Direction-film i ny udgave

Dagens Gossip