Det grønlandske regeringsparti Partii Inuit træder ud af regeringskoalitionen. Partierne Siumut og Atassut fortsætter i regering, der stadig har snævert flertal.
Partii Inuits minister for Boliger, Natur og Miljø, Miiti Lynge, mister dermed sin post, oplyser den grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond fra Siumut i en pressemeddelelse onsdag aften.
Departementet for Boliger, Natur og Miljø, vil frem til 4. november blive varetaget af landsstyreformand, Aleqa Hammon.
Det er uvist, om udviklingen i grønlandsk politik onsdag aften har betydning for den afgørende afstemning om udvinding af uran i det grønlandske Landsting torsdag.
Efter det grønlandske valg 12. marts stod det klart, at den siddende regering ikke kunne fortsætte, og Aleqa Hammond fik til opgave at danne regering. Hun fik forhandlet en koalition bestående af Siumut, Atassut og det helt nye Partii Inuit (PI) på plads.
I valgkampen gjorde Siumut det klart, at det var en politisk mærkesag at ophæve en nultolerance over for uran i forhold til udvinding af mineraler i Grønlands undergrund. Både IA og Danmark har stået stejlt på, at der ikke må udvindes uran som biprodukt.
Koalitionspartneren Partii Inuit, der blev stiftet kort før valget i marts, gik til valg på ikke at ville tolerere udvinding af uranholdige mineralske ressourcer.
Umiddelbart efter valget vendte PI på en tallerken. Og i koalitionsaftalen står der, at "nul-tolerancen for uranholdige mineraler ophæves. Dette skal ske med hensyn til sundheden, naturen og miljøet."
Fra flere sider advares Grønland mod at begynde at udvinde uran, selv om det foreløbigt kun er et biprodukt ved minedrift i Sydgrønland, hvor der er konstateret betydelige forekomster af de såkaldte sjældne jordarter, der bruges i elektronikindustrien.
Selv om Grønland har retten til at udvinde landets undergrund og få indtægterne, så er uranproblematikken tæt sammenfiltret med Rigsfællesskabet.
Den danske udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har gjort det klart, at uran ikke alene er et grønlandsk anliggende. Det er et spørgsmål for Rigsfællesskabet på grund af de udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter.
/ritzau/
