Om to uger fremlægger Dagpengekommissionen sine konklusioner. Indtil videre er medlemmerne nået til enighed om at anbefale en mindre dagpengeydelse for nyuddannede og lettere genoptjening.
Men hvor de sidste penge skal findes, er man uenige om.
Det skriver Politiken.
Det er nemlig ikke lykkedes kommissionsformand Nina Smith at overbevise fagbevægelserne LO og FTF om, at ledige skal kunne underlægges op til otte karensdage om året.
Dage, hvor man ikke modtager dagpenge, og som kan koste en ledig op mod 6000 kroner om året.
Det har fået fagbevægelsens repræsentanter til at udarbejde en mindretalsanbefaling, der anbefaler maksimalt tre karensdage, hvilket samtidig sender en regning på 600 millioner kroner for et nyt dagpengesystem i armene på politikerne på Christiansborg.
Fagbevægelsens krav sætter Socialdemokraterne på Christiansborg under pres, og man går med et gruppemedlems ord "på æggeskaller", frem til forhandlingerne starter, skriver Politiken.
Partiledelsen har tidligere afvist at lægge stemmer til et dyrere dagpengesystem, men flere gruppemedlemmer, som Politiken har talt med, ønsker, at partiet ændrer kurs og stiller sig bag FTF og LO’s linje i Dagpengekommissionen.
Partiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn, der før valget var Socialdemokraternes gruppeformand, vil ikke længere afvise muligheden for at tilføre systemet ekstra penge.
- Vi er klar til at drøfte alt. Vi kommer aldrig med armene over kors, så når der skal drøftes finansiering, drøfter vi det, siger han til Politiken.
Ifølge Politikens oplysninger vil kommissionens anbefalinger og forslaget om mere fleksibel genoptjening forhindre, at omtrent 4000 flere personer om året opbruger retten til dagpenge.
Hos Venstre holder man fast i ønsket om en bred dagpengeaftale over midten med Socialdemokraterne.
Om man er parat til at afsætte flere penge til et nyt dagpengesystem, hvis venstrefløjen i Folketinget kræver det, har partiets beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, ikke meget lyst til at tale om.
- Vi mener, at den ramme, der er dikteret af den tidligere regering, er den ramme, vi skal arbejde med, forklarer han over for Politiken og har "ikke mere at tilføje".
/ritzau/
