Pas på: Advarsel mod guldsælgere landet over

Når vi i disse dage indhenter informationer fra politiets døgnrapporter landet over, kan vi se der er en del sager om udlændinge, der forsøger at sælge guld.

Først og fremmest er det vigtigt at sige, at der ikke er tale om ægte guld, men metal der ligner, og derfor bliver du snydt hvis du køber disse "guld"-smykker af sælgerne.

Desuden så er flere af sælgerne ganske offensive i deres salgsmetoder. Forleden skrev vi om rumænske sælgere, der forsøgte at få bilister på Køge Bugt Motorvejen til at standse for at de kunne sælge deres skrammel.

Også i dag er der flere sager, blandt andet fra Køge.

Her forsøgte en udenlandsk kvinde at sælge en ”guld”-ring. Politiet fik dog i Brogade udpeget en 43-årig kvinde fra Rumænien, som blev anholdt. Ved visitation af kvinden fandt politiet 18 ”guld”-ringe og en ”guld”-halskæde.

Hun blev sigtet for og afhørt til en overtrædelse af næringsloven.

Så pas på derude, og lad dig ikke besnakke til at købe disse "guld-smykker - du bliver snydt.

Opdager du sælgerne, så ring til politiet på telefonnummeret 114.

Dagens Gossip