Pas på: Der kan være mug i din græske yoghurt

Skrevet af Ninna Andreasen

04/06/2015

Mest læste i dag

Danton Trading A/S tilbagekalder græsk yoghurt, efter der er fundet mug i produktet.

Det drejer sig om Athena Græst Yoghurt 10 % med mindst holdbarhedsdato den 29. juni 2015 og produktionsdato den 14. maj 2015. Varen er solgt i Føtex og Bilka.

Derudover gælder det Antos græsk yoghurt 10 procent med mindst holdbarhedsdato den 27. juni klokken 15 og produktionsdato den 12. maj 2015. Varen er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Irma.

Der er ikke umiddelbart en sundhedsrisiko ved produktet, men det kan give en afvigende smag, oplyser Fødevarestyrelse.

Eventuelle forbrugere, der har købt varen, rødes til at smide den ud eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: