Pas på! Disse oplysninger skal du slette fra Facebook lige nu

Det er skønt at modtage Facebook-lykønskninger på sin fødselsdag, men desværre er der også en risiko forbundet med at have sine fødselsdagsoplysninger liggende frit tilgængeligt. Det skriver Daily Star.

Det er nemlig ikke kun dine venner, men også internettets kriminelle, der er interesserede i, hvornår du har fødselsdag, og ved at dele disse oplysninger, er du i større risiko for et hackerangreb.

Det viser en ny sikkerhedsrapport fra britiske Cifas, der har til formål at forebygge internetsvindel. Heri fremgår det, at identitetssvindel er steget med 57 procent i forhold til sidste år, og mange af tilfældene skyldes stjålne personoplysninger fra sociale medier – i særdeleshed Facebook, Twitter and Linkedin.

Både navne, adresser, telefonnumre og fødselsdagsoplysninger bliver brugt af de kriminelle, og derfor bør du oplyse så lidt om dig selv så muligt på Facebook. Især fødselsdagsoplysninger bør du fjerne, hvis du vil vide dig helt sikker.

Mangler du nogle vejledninger til, hvordan du begår dig på Facebook og andre sociale medier, så får du her et par gode råd til din færden på de sociale medier.

- Vær opmærksom på hvad du deler. Jo færre personoplysninger jo bedre

- Vælg et brugernavn der ikke afslører detaljer om dig selv – som f.eks. Mette Larsen_Silkeborg

- Opret en separat email-konto til dit Facebook-login.

- Benyt en sikker adgangskode der ikke er dit navn, din fødselsdag eller jeres vejnavn. Vælg en kode med både bogstaver og tal samt små og store tegn.

- Husk altid at log ud af Facebook, hvis du ikke benytter din egen computer.

- Lad vær at lægge noget om, som du kan komme til at fortryde senere. Hvad der lægges på nettet bliver på nettet.

- Lad vær med at oplyse, hvornår og hvor I er på ferie. Indbrudstyve har også Facebook, og dette er en fantastisk måde for dem at vide, hvornår jeres hus står tomt.

Dagens Gossip