Pas på: Dit blodsukker kan være en tikkende bombe

Skrevet af Hanne Vinther Mikkelsen

17/05/2015

Dagens topnyheder

En Mars-bar. En håndfuld Matador-mix. En skive franskbrød med syltetøj eller kage fra kantinen. Skyllet ned med sodvand. Foran fjernsynet om aftenen, flader vi ud med fingrene dybt i slikskålen.
Det er det daglige fix for mange danskere.

Vi topper en kedelig statistik som folket med den sødeste tand.  Måske tror du, at det er harmløst, så længe, du bare holder den slanke linje.

Men selv en smule forhøjet blodsukker, er en tikkende bombe under dit helbred. Det fastslår dansk og udenlandsk forskning. Det øger nemlig din risiko for kræft, blodpropper, hjerteslag og demens.

Læs også: Mirakelkur mod dobbelthage godkendt

Fatale følger
Næsten halvdelen af os går rundt med forhøjet blodsukker, uden at ane det. Det kan få fatale følger. Et stort dansk studie fastslår, at sukker er direkte skyld i hjertekarsygdomme og blodpropper i hjertet. Studiet fra Københavns Universitet er offentliggjort i ”Journal of the American College of Cardiology”.

Det afslører blandt andet, at hvis dit blodsukker kronisk banker bare lidt for højt, stiger risikoen for blodpropper og hjerteslag med næsten 70 procent.

Læs også: Advarsel fra sundhedsstyrelsen: Gå til lægen, hvis du får blodfortyndende medicin

Det kan også føre til kræft, fordi sukker er brændstof for kræftceller.
En undersøgelse viser, at især er kvinder, med for højt blodsukker, har større risiko for at få mave- og blærekræft.

Din risiko for at blive dement er også næsten 20 procent højere. Din blodsukker-værdi er bestemt af, hvad du spiser og hvor meget du rører dig. Så du kan spise og motionere dig ud af farezonen. 

Fem råd mod forhøjet blodsukker:
Forhøjet blodsukker giver ikke symptomer, før det er for sent. Derfor bør du først få målt dit blodsukker. Du kan købe en teststrimmel på apoteket. Blodsukkeret måles med en enkelt dråbe blod fra fingeren.

Læs også: Danske forskere løser mysterium: Derfor kan franskmænd drikke rødvin og spise ost uden at blive tykke

Her er gode råd fra Diabetesforeningen:

1. Bevæg dig: Motion er en effektiv måde at undgå forhøjet blodsukker på. Hellere lidt let, daglig motion end hård træning en gang imellem.

2. Hold dig slank: Især fedt omkring taljen øger risikoen for højt blodsukker.

3. Tjek GI-indekset på din mad. Gå efter fødevarer, som holder dit blodsukker i balance. Det kan du kende på det glykæmiske indeks.

Fødevarer med højt GI over 70, som kage, hvidt brød, ris, pasta, lys chokolade og slik giver stor stigning i blodsukkeret. Fødevarer med lavt GI, som rugbrød, linser, bønner, vocado, nødder, fisk, fjerkræ og grøntsager giver kun en ganske lav stigning. 

4. Undgå stress. Stress påvirker også dit blodsukker, og når vi er stressede, er vi også tilbøjelige til at spise mere sødt.

5. Få søvn nok: Det forstyrrer hjernens appetithormoner, når du sover for lidt.  Du får trang til sødt. Mindst 7-8 timers søvn om natten mindsker risikoen for højt blodsukker.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: