Pas på: Fakta advarer nu mod denne falske konkurrence

Skrevet af Holger Madsen

08/09/2013

Dagens topnyheder

Som vi forleden kunne fortælle her på Dagens.dk, så er der lige nu en falsk Fakta-konkurrence i omløb.

Konkurrencen lokker med 1.000 kroner til de deltagere, der deler konkurrencen videre via Facebook.

Det lyder for godt til at være sandt, og det er det da også.

- Denne konkurrence er ikke udstedt af Fakta og vi opfordrer til ikke at dele konkurrencen yderligere, lyder det nu advarende fra kæden.

Svindlerne prøver med konkurrencen at få adgang til blandt andet din Facebook-konto.

LÆS OGSÅ: Test dit falkeblik: Kan du spotte 'detaljen' på disse billeder?

Lignende numre er set med blandt andet kæden Just-Eat, hvor gerningsmændene misbrugte Just-Eats navn til at svindle.

Sikkerhedsfirmaet CSIS skrev om det forleden, og her hedder det om det firma, der står bag dette fupnummer:

- Lotto24.dk er gamle kendinge på den danske svindel og spam scene. Tilbage i 2011 meldte forbrugerombudsmanden dem til politiet for vildledende konkurrencer på internettet. Ved at deltage i JustEat konkurrencen bliver man da også automatisk medlem af Lotto24s PLUS klub. Det koster 299kr pr. måned.

SE OGSÅ: De 15 værste ting du kan møde på McDonalds

- Som flere brugere bemærkede i Facebook gruppen ”IT-sikkerhed” vil Imgur app’en, ud over at poste et fint billede af en burger på din væg, også poste links til konkurrencen til samtlige grupper du er medlem af. Det kan give en del oprydning efterfølgende og en del vrede mennesker man skal forklare sig overfor.

Så derfor skal man altid gå langt uden om disse konkurrencer, hvor man bliver tilbudt noget gratis.

Og i det hele taget være forsigtig med den slags.