Pas på: Falsk e-mail fra Skat advarer imod falske e-mails

Svindlere på internettet bliver mere og mere professionelle. Senest en tro kopi af mail fra Skat, hvor sproget også er i orden.

Lige nu florerer der en yderst professionel udført falsk e-mail, som udgiver sig for at være fra skat og netop skriver at din årsopgørelse er klar samt ”I din årsopgørelse kan du se, om du skal betale restskat eller have penge tilbage”. Der er også et link, som forgiver at gå til din årsopgørelse, der står se din årsopgørelse, men linket går ikke til Skats hjemmeside, det går til et helt andet sted, som ikke har noget med Skat at gøre. Det oplyser Freakgroup.

Jævnligt modtager rigtig mange danskere falske e-mails fra adresser, som udgiver sig for at være Skat, men langt de fleste af disse mails er meget lette at gennemskue, blandt andet fordi der direkte i mailen f.eks. står, at man skal have et givet beløb tilbage i skat og samtidig benyttes der ord og vendinger i mailene, som er meget lidt danske og tyder på at være automatisk oversatte via ”Google oversæt” eller lignende værktøjer.

Men denne nye mail er langt mere professionelt sat op, den nævner ingen beløb, den skriver ikke noget om, at man skal udfylde en formular, indtaste diverse kontooplysninger eller andre personlige oplysninger. Den virker nærmest som en tro kopi af Sska’s egne mails. Den advarer ligefrem imod falske mails, idet der i mailen er indsat et citat fra skats egne mails: Pas på falske e-mails.

Skat udbetaler automatisk overskydende skat til din NemKonto. Skat vil aldrig i en e-mail linke til en formular, hvor du skal indtaste kreditkortoplysninger og cpr-nummer. Hvis du bliver bedt om det i en mail, så er det en falsk mail, som du bør slette.

Så vær meget varsom med at åbne mails, som du har den mindste mistanke til.

Du kan se teksten i fup-mailen nedenunder ved at trykke på billedet......

Dagens Gossip

Dagens TV