Pas på giftige pistacienødder

Virksomheden Nuts Company i Brøndby tilbagekalder et parti ristede og saltede pistacienødder af mærket Meray. Nødderne er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.

Beskrivelse:
Nettovægt: 400 g
Emballagetype: Plastfolieposer
Pakkedato: 15/1-2013
Mindst holdbar til dato: 15/1-2014
Lot nummer: L1326/009
EAN-kode: 8698819230019
Pakket i Tyskland

Årsag og risiko:
Det er fra de tyske fødevaremyndigheder oplyst, at der er fundet et for højt indhold af aflatoxin i nødderne. Aflatoxin er et giftstof der produceres af svampe som vokser i produktet.
Indholdet af aflatoxin bevirker at nødderne er uegnede til konsum.
Forbrugerne rådes til at kassere nødder med ovenstående lot nummer, eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

 

Dagens Gossip

Dagens TV