Pas på: Kvinder, der tager p-piller, har større risiko for at få denne sygdom

Hvis du tager p-piller, så tredobler det din risiko for at udvikle en uhelbredelig sygdom i dit fordøjelsessystem.

Sådan lyder advarslen fra en række britiske læger ifølge Daily Mail.

Antallet af briter med Crohns sygdom er nemlig eksploderet siden 1960’erne og forskere mener, at en af hovedårsagerne er kvindernes store indtag af p-piller.

Læs mere: Unge kvinder i fare: P-piller øger risikoen for hjernesvulst

De har nemlig opdaget, at de sexhormoner, som findes i pillerne, kan svække tarmene og skabe et gunstigt grundlag for udviklingen af Crohns sygdom.

Crohns sygdom giver en betændelse i fordøjelsessystemet, oftest i tarmene. Betændelsen gør det vanskeligt at fordøje mad, giver diarré og gør dig træt.

Læs mere: Flere unge kvinder skifter p-pillen ud med spiral

I værste fald kan lidelsen blive så slem, at du ikke kan arbejde, hvilket ofte fører til lange sygemeldinger.

Medicin kan hjælpe med at lette symptomerne, men der findes ingen kur mod sygdommen.

En undersøgelse foretaget blandt 230.000 amerikanske kvinder viser, at risikoen for at få Crohns sygdom var tre gange højere blandt de kvinder, som havde taget p-piller i fem år eller mere, end blandt de, der aldrig havde taget dem.
 

Dagens Gossip