Pas på: Metalsplinter i pålæg fra Bilka og Føtex

Dansk Supermarked tilbagekalder nu pålæg af mærket 'Vores Frække Frederik', der sælges i Bilka og Føtex og henvender sig til børn.

Det sker efter, at der er fundet metalsplinter i varen.

Splinterne kan forårsage skader på både tænder, i mundhule og i svælg ved indtagelse, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Dansk Supermarked anbefaler, at man straks leverer varen tilbage, hvor den er købt, eller kasserer den.

Produktet har en holdbarhedsdato til mindst 3. juni 2016.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV