Pas på: Nu også svindel-support til Mac og iPhone

Det er sikkerhedsfirmaet CSIS, der nu advarer brugere af bøde Mac og iPhones om svindlernes fremgangsmåde.

Gennem et stykke tid har vi blandt andet her på Dagens.dk advaret mod banditter, der tilbyder Microsoft-brugere support til at afhjælpe virus eller andre problemer.

Her udgiver en typisk engelsktalende person sig for at komme fra Microsoft og Windows Service, og vedkommende vil gerne hjælpe med et problem på offerets computer.

Svindleren forsøger under samtalen at lokke ofret til at give fjernadgang til PC'en, hvorefter svindleren kan fjernstyre maskinen og installere uønsket software.

Faktisk har svindlerne hidtil mest haft fokus på Microsoft-kunderne, men nu har de drejet sigtekornet over mod ejere af Mac og smartphones.

- Disse fup-opkald, som vil tilbyde dig teknisk support, har på det seneste udvidet sig til, udover Windows som har været det foretrukne mål i flere år, også at omfatte Mac, tablets og smartphones. Ja, faktisk er banditerne også begyndt at lave søgemaskine optimering (SEO), som leder brugeren direkte i armene på svindlerne der tilbyder deres support fra talrige websider. Et sådan eksempel er websiden: techsupportcenter.org, som vi naturligvis allerede har blokeret i CSIS Secure DNS. Her tilbydes fjernsupport via LogMeIn til Mac og Windows, men også teknisk hjælp til konfiguration og fejlsøgning af antivirus, routere og printere, smart phones og tablets samt browsere, lyder det advarende fra Peter Kruse fra CSIS.

Banditterne forsøger med deres support er at vrøle og lyve sig igennem fiktive virusinfektioner, hvor ofret skal skræmmes til at tegne et abonnement på tvivlsom software, men værre endnu er det, at man lukker disse banditter ind på sit system.

- Vi har set disse tekniske support svindlere lokke brugere til at installere fjernbetjeningsværktøjer som kan give dem uhindret adgang til maskinen så længe den er tændt og online, skriver CSIS.

De seneste eksempler på fup opkald i Danmark viser, at brugere lokkes til at købe et års support via websiden click4support.net.

Af websiden fremgår det at firmaet lader sig betale for forskellige typer services i prisklassen fra 299 dollars for et års support til prívate og et preminum årligt abonnement til 499 dollars. Fra samme webside sælger de også produktet "Optimopro" og "C4S System Optimizer" der begge er i kategorien "system optimeringsværktøjer", oplyser CSIS.

Er du blevet ringet op af disse svindlere, så del lige din erfaring med os i kommentarboksen herunder:

Dagens Gossip