Pas på: Nye vandhaner forurener drikkevandet

Skrevet af admin

15/07/2016
vandhane

Mest læste i dag

Vi danskere må sandsynligvis indstille os på, at vores drikkevand fremover kommer til at indeholde højere doser af sundhedsskadelige kemikalier. Det skriver Politiken.

Sådan lyder vurderingerne fra en række eksperter, efter at regeringen har tilladt nye vandhaner på det danske marked.

Det er transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V), der netop har underskrevet en ny bekendtgørelse for vandhaner og andre drikkevandsinstallationer. Bekendtgørelsen har til formål at gøre det nemmere for udenlandske producenter at komme ind på det danske marked. Denne beslutning møder dog stor kritik.

- Den danske drikkevandskvalitet bliver forringet betydeligt, hvilket kan få konsekvenser for vores sundhed. Med den nye bekendtgørelse smider man over 25 års arbejde for rent drikkevand på jorden«, siger Lise Møller, biolog fra den private forsknings- og rådgivningsorganisationen Vand og Miljø til Politiken.

Kort forklaret betyder de nye regler, at vandhaner og delkomponenter fra udlandet ikke længere skal godkendes ud fra danske standarder, for at de kan sælges her i landet. Dermed kan tyske, hollandske og svenske producenter nu nøjes med godkendelser fra deres eget land, og især i Tyskland og Holland tillader man noget højere doser af kemikalier i drikkevandet, end vi gør her i landet.

Hos Institut for Vand og Miljø, der blandt andet har til opgave at vurderer kemikalieindholdet i drikkevandsinstallationer, oplyser, at en tredjedel af de tyske vandhaner og andre drikkevandsprodukter de seneste to år er blevet afvist, fordi de ikke levede op til de danske standarter.

- Vi har tidligere afvist et hav af bl.a. tyske produkter, som ikke kunne overholde kravene i Danmark, selvom de havde de tyske godkendelser. Nu kommer produkter som disse til at blive solgt i Danmark, til trods for at de frigiver skadelige kemiske stoffer til drikkevandet i uacceptabelt høje koncentrationer«, siger Lise Møller.

Blandt de stoffer, som er fundet i forhøjede doser i de udenlandske vandhaner, er formaldehyd, phenol og akrylonitril, som Miljøstyrelsen vurderer til at fremkalde kræft eller forårsage organskader.

I en gummiring, som var godkendt i Tyskland, fandt man blandt andet 10 mikrogram phenol pr. liter, hvilket er fem gange højere end de danske grænser.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: