Pas på: Politiet laver stor kontrol på denne motorvej i dag

Bruger du firmabilen til private ærinder? Har du en for stor kniv liggende i bilen? Har drukket alkohol i for store mængder go sat dig bag rattet? Eller er du bare lidt for kæk til at trykke højre fod i bund?

Så kan du godt regne med, at der bliver kontant afregning, hvis du i dag kører over den fynske motorvej.

Læs også: Dillerdaskende bilblotter kørte efter piger 

Fyns Politi er netop nu i gange med en udvidet rutinekontrol på den fynske motorvej, som foregår i samarbejde med følgende myndigheder: Skat, Bilinspektionen, Fødevarestyrelsen, Vejdirektoratet og Rigspolitiet. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Præcis, hvor ordensmagten gemmer sig på motorvejen, er en hemmelighed for offentligheden. 
  
- Vi står et rigtig godt sted i et passende tidsrum, og selv om kontrollen sker på motorvejen, så holder vi også et vågent øje med, om nogen forsøger at smutte udenom på det alternative vejnet, siger politikommissær Hans Jørgen Larsen, der er leder af dagens aktion.

Læs også: Her er den ulækre årsag til, at du skal vaske dit beskidte træningstøj i en fart

Både personbiler, varebiler, lastbiler, busser og motorcykler kan forvente at blive vinket ind til siden.

Myndighederne vil have fokus på overtrædelser af følgende:

- Færdselsloven generelt
- Regler om international lastvognskørsel (cabotagekørsel)
- Køre-/ hviletidsbestemmelser
- Tungvognsregler ( overlæs, transport af dyr m.m. )
- Udlændingeloven
- Miljølovgivning
- Våbenloven, lov om sprængstoffer og fyrværkeri
- Narkotikalovgivning
- Straffeloven

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med   

- Det er nu tredje gang, vi gennemfører en såkaldt rutinekontrol på den fynske motorvej. Derfor har vi ret gode erfaringer med at finde de bilister, vi skal snakke nærmere med. Så bliver man stoppet i en trafiksikker bil og i øvrigt overholder loven, så vil man formentlig kun opleve at blive forsinket i få minutter, siger politikommissær Hans Jørgen Larsen.

Sidste år stoppede politiet ved en lignende kontrol knap 3500 biler og motorcykler og 265 lastbiler og busser.

Dagens Gossip

Dagens TV