Pas på: Træsplinter på 2 centimeter fundet i burgerboller

Lantmännen Unibake Denmark A/S tilbagekalder Grove Buffalo burgerboller efter fund af træsplinter i nogle af bollerne.

Burgerbollerne er af mærket Schulstad Bakery Solution og er mindst holdbar til 24.06.2016. De har EAN-nummeret 7020712008159. Poserne inde i kartonnen er påstemplet "Best før (Fryst) 01.07.2016”.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er fundet træsplinter på cirka 2 centimeter i nogle af bollerne.

Burgerbollerne er solgt til grossister og via grossisterne til cafeer, pølsevogne, grillbarer, restauranter og kantiner.

Artiklen vil blive opdateret om hvilke grossister, der er tale om, når Fødevarestyrelsen har modtaget oplysningerne.

Hvis du har bollerne, bør du smide dem ud, eller aflevere dem der, hvor du har købt dem.

Dagens Gossip