Pas på ungerne: Giftige alger i badevandet

Ny forskning viser, at giftige blågrønalger i Østersøen blomstrer op tre uger tidligere end for 35 år siden.

Dermed ødelægger de giftige bæster badevandet i skolernes sommerferie.

Det skriver videnskab.dk.

Algerne kan være dødelige for hunde og køer, og de er også giftige for mennesker, selvom de generelt er bedre til at lade være med at drikke af vandet.

Derfor anbefaler man ikke at bade i vandet, når der er blågrønalger.

- Der er ingen eksempler på, at mennesker er døde af det, men der er en række tilfælde, hvor folk har fået dårlig mave og lignende, siger professor Ragnar Elmgren, der forsker i blågrønalger ved Stockholms Universitet.

Det er satellitbilleder, som afslører, at algerne allerede blomstrer om omkring 19. juli i år mod først omkring den 9. august for 35 år siden.

- Set fra et menneskeligt synspunkt er det en ærgerlig udvikling, for juli er det tidspunkt, hvor mange holder ferie. Så det betyder, at folk, som gerne vil på stranden i deres ferie, oftere vil være generet af alger end førhen, siger professoren.

Dagens Gossip