Pas på virus: Lækkede videoer på facebook er ikke nøgenbilleder af Emma Watson

Hvis man klikker på et link på Facebook, der lokker med sexede videoer med skuespillerinden Emma Watson, går der virus i computeren.

Den populære Harry Potter-skuespillerinde har ikke smidt kludene. Hackere bruger hende til at få folk til at gå i fælden.

Angrebet indeholder flere skadelige trojanske heste, som stjæler personfølsom data, skaffer adgang til apps og agerer på brugerens vegne på Facebook.

For at franarre offeret penge, tilmeldes offeret automatisk diverse falske og meget dyre SMS-tjenester.

Bo Skeel, Global Evangelist fra antivirusproducenten Bitdefender er bekendt med snyde-videoen på Facebook og advarer folk om at klikke på den.

"Bagmændene bag denne Facebook-malware prøver at udnytte folks nysgerrighed, men det bedste man kan gøre, er at ignorere det og ikke dele det med andre. Denne malware kan virkelig gøre livet surt for dem der klikker på videoen", advarer han. 

Dagens Gossip