Passagerer kan ombooke flybilletter efter angreb i Nice

Flyselskabet SAS har besluttet at give deres passager mulighed for at ombooke deres flybilletter til den fransk by Nice efter angrebet i byen, hvor mindst 84 mennesker har mistet livet.

Det oplyser pressechef hos SAS Mariam Skovfoged.

- Vi giver vores passagerer mulighed for at ombooke deres billetter, hvis de nu er bekymrede og ikke har lyst til at tage derned med det samme.

- De kan ombooke deres billetter indtil 22. juli, og så kan de rejse indtil 22. oktober, siger pressechefen.

Selskabet har fredag morgen ikke oplevet nogen mærkbare ændringer i passagerer, der aflyser rejser eller vil tidligere hjem fra ferie.

SAS har to afgange til Nice fredag, hvoraf den ene er fløjet. Lørdag og søndag har selskabet tre afgange.

- Indtil videre er det fyldte fly, siger Mariam Skovfoged og tilføjer:

- Nice er en populær destination her i sommermånederne.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip