Pastinakker erobrer grøftekanterne

Efter hundredvis af år som diskret gæst i dansk natur, undsluppet fra klosterhaverne og køkkenhaver, er pastinakken gået amok i grøftekanterne. Her har lægeplanten og rodfrugten med det fordanskede latinske navn på få årtier fortrængt gamle danske eng- og overdrevs­planter med navne, der dufter af sol og sommer: Mjødurt, kongelys, pragtstjerne, trævlekrone, agermåne, kattehale, fredløs, knopurt, kommen, blåhat, galtetand ...

»Pastinakken har altid stået rundt om i grøftekanterne, og den er jo meget smuk. Men uden at vi helt ved hvorfor, begyndte den at brede sig som en pest. Vi tror, det skyldes øget næringsberigelse med kvælstof, både fra landbruget og fra luften. Pastinakken er desuden meget salttolerant, den ser ud til ligefrem at trives med vejsalt,« siger botaniker Niels Faurholdt, der har arbejdet som skovfoged, undervist i naturpleje og udgivet adskillige plantebøger, og som pensionist er særdeles aktiv i Dansk Botanisk Forening, landets ældste grønne organisation.

Det er kun Vestjylland, der er helt fri for pastinakken, og i hele det østlige Danmark er stort set alle grøftekanter overtaget af skærmplanten, der er den samme, vi kender som rodfrugt fra køkkenhaven og i grøntdisken. Den har højblomstring i juli og august og står til slutningen af september med sine gule skærme. Indimellem vil man dog se en hvid skærm dominere i vejkanten. Det er vild kørvel, der anses for hjemmehørende i Danmark, og som er lettere at holde nede ved at slå grøftekanterne om foråret, før den sætter frø.

»Pastinakken er uønsket i Danmark, fordi det er en fremmed art, der påvirker dansk natur på en negativ måde. Vi har mange ikke-hjemmehørende arter, der opholder sig fredeligt i landet. Og vi har hjemmehørende arter, der skal holdes nede for ikke at blive et problem,« siger biolog i Naturstyrelsen Helene Nygaard Hvid, der vedligeholder sortlisten over invasive arter, som både er fremmede og problematiske.

Sidste år registrerede Furesø Kommune forekomsten af 12 invasive plantearter.

»Pastinak var en af dem, selv om de ikke er tegnet ind på kortet. Der er så mange af dem, at det ikke kan betale sig. Det ville bare blive én stor pastinak-klat,« siger projektleder Elisabeth Holst, projektleder ved Natur og Miljø i Furesø Kommune, som nu planlægger bekæmpelsen af de invasive planter.

Problemet med pastinakken er ikke at finde den. Udfordringen er at bekæmpe den. Naturstyrelsen er på vej med en vejledning til at bekæmpe pastinakken uden plantegift. For den er ikke nem at slippe af med, når først den har blomstret. Den sætter rigtigt mange frø, og den skal rodstikkes eller slås flere gange på en sæson for at holdes i ave.

Grøftekanterne er typisk kvælstoffattig jord med masser af sollys, og de bliver jævnligt slået. Det giver samme vilkår for planterne som på de traditionelle enge og overdrev, der i dag enten dyrkes med afgrøder eller ikke vedligeholdes »naturligt« af græssende kreaturer.

»Da landbrugsdriften blev ændret, så enge og overdrev gik til grunde, havde vi den tanke, at grøftekanterne langs vejene måtte agere fristeder for den flora, der så forsvandt. Men nu har pastinakken invaderet grøftekanterne, og den er også på vej ud i naturen,« siger Niels Faurholdt.

Dagens Gossip