Antallet af patienter, der bliver udredt og behandlet på landets privathospitaler, er højere end nogensinde før.
I 2015 blev 129.000 danskere på det offentliges regning behandlet eller udredt for deres sygdom på et privathospital. Det er det højeste antal i sundhedsvæsnets historie og 26.000 flere patienter end året før.
Det skriver netavisen Altinget.
Næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk (V), mener, at tallene skal ses som en positiv udvikling for patienterne.
- Ventetiden på behandling er raslet ned de seneste år. Og samtidig vidner stigningen om, at vi i regionerne bliver stadig bedre til at få udredt patienterne uden for udredningsrettens 30 dage, siger han til Altinget.
Det gør han med henvisning til, at de to seneste års stigning i antallet af offentlige patienter på privathospital i høj grad skyldes øget brug af privathospitaler til hele eller dele af udredningsforløb. I nullerne udførte privathospitalerne især operationer.
Udredninger er generelt langt billigere end operationer. Blandt andet derfor er udgifterne til privathospitalerne stadig lavere end de hidtidige rekordår i nullerne.
I 2008 blev 86.000 offentlige patienter behandlet på privathospital til en samlet pris på 1,4 milliarder kroner. I 2015 var udgiften kun 721 millioner, selv om hele 129.000 offentlige patienter blev behandlet i privat regi.
Den lavere pris skyldes dog ifølge regionerne og eksperter også, at privathospitalernes priser er blevet markant lavere siden nullerne.
Ifølge Jens Stenbæk skal privathospitalerne ikke glæde sig for længe. Antallet af patienter kan måske stige også i 2016 og i 2017. Men derefter forventer han, at stadig færre patienter vil blive behandlet på privathospital.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ser ingen selvstændig værdi i, at det offentlige både kan udrede og behandle alle patienter.
- Jeg har hverken noget mål om, at flere eller færre bliver behandlet på de private hospitaler.
- For mig er det vigtigste, at patienterne sikres hurtig udredning og behandling, og at vi får mest mulig sundhed for pengene, skriver sundhedsministeren i et skriftligt svar til Altinget.
/ritzau/
