Patrick beder om en chance til: Nu har en halv million set hans bøn på Facebook

Skrevet af Ane Sørensen

20/02/2016

Dagens topnyheder

26-årige Patrick Charles Baagø har været arbejdsløs, siden han kom ud af fængsel i midten af april sidste år. Her havde han afsonet i et år for bedrageri med dankort og nemID oplysninger og for at optage lån i andres navne for omkring en halv million kroner i alt.

Det skriver Jyllands-Posten.

Nu har han lagt en lille video på sin Facebook-side, hvor han beder om at få en chance til:

- Jeg har ikke lyst til at være kriminel. Jeg har lyst til at stå tidligt op om morgenen, spise min havregryn og tage på arbejde. Ligesom så mange andre mennesker gør, står der på nogle skilte, som Patrick holder op i videoen.

- Vi bærer alle sammen rundt på noget i bagagen. Jeg har siddet inde for tyveri og svindel. Det er jeg bestemt ikke stolt af. Men det har givet mig et andet syn på livet. Jeg har nu lysten og viljen til at ændre mig. Og jeg er allerede godt på vej, tilføjer han.

Patrick har været tæt på at få job, men hver gang er det faldet til jorden på grund af hans fængselsdom:

- Flere gange har jeg faktisk fået jobbet, men er så blevet bedt om at medbringe en straffeattest dagen efter, og så har jeg været nødt til at krybe til korset og fortælle om min fortid. Andre gange har jeg valgt at fortælle om det under samtalen, men det er heller ikke faldet i god jord, siger Patrick Charles Baagø til Jyllands-Posten.

Arbejdsgivere kræver i stigende grad rene straffeattester fra ansøgere. Selv fra unge mennesker, som søger simple fritidsjob. Det oplyste Rigspolitiet til Metroxpress i foråret. 

Efter Patrick lagde videoen på Facebook fredag middag, er den blevet afspillet mere end 600.000 gange, delt mere end 10.500 gange og har fået 7.000 likes.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Hvis i skulle have lyst, så må i meget gerne dele den, tak <3

Opslået af Patrick Charles Baagø på 19. februar 2016

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: