Pave Frans snupper titlen som Årets person

Det amerikanske nyhedsmagasin Time har udnævnt »Årets person«. Og denne gang er det en religiøs figur, nemlig pave Frans.

Ifølge AFP er begrundelsen, at i de ni måneder, som paven har bestredet sin stilling, er han blevet en ny samvittighedsstemme.

Blandt andet har han formået »at trække pavedømmet ud af slottet og ned på gaderne« og »at forpligte verdens største kirke på at se de dybeste behov i øjnene«, lyder forklaringen fra chefredaktør Nancy Gibbs.

»Sjældent har en ny spiller på den internationale scene fået så meget opmærksomhed så hurtigt - ung og gammel, troende og sjælsrå - som pave Frans.«

Den person, der endte på andenpladsen, var den amerikanske whistleblower, Edward Snowden, som befinder sig i Rusland.

Dagens Gossip