Pave Frans vil den 12. april holde en særlig messe for armenske katolikker i Sankt Peterskirken.
Det meddeler Vatikanet, der ikke giver nogen officiel forklaring på den armenske messe, som imidlertid holdes i det år, hvor 100-året for folkemordet på armenierne markeres.
Op til halvanden million armeniere menes at være blevet dræbt af de tyrkiske soldater i det osmanniske styre under Første Verdenskrig.
De mange armeniere mistede livet under massakrer eller dødsmarcher.
Folkemordet er tabu i Tyrkiet, hvor myndighederne afviser at betegne det som folkemord.
I juni 2013 mødtes den armenske partiark Nerses Bedros XIX Tarmouni paven i Vatikanet. Her betegnede pave Frans begivenhederne i 1915 som "det første folkemord i det 20'ende århundrede".
Hans bemærkninger udløste en officiel klage fra Tyrkiets regering.
/ritzau/dpa