Pendlere kan nu købe månedskort til fly

De er der allerede. Mennesker, der arbejder i Sønderborg og bor i København - og der er også nogle, der tager den modsatte vej. Nu bliver det lettere, mere overskueligt og billigere at benytte luftvejen som daglig transport til arbejde.

Det er ikke længere et særsyn, at virksomheder i Sønderborg-området har ansatte med en privatadresse i København, og skal man tro på arbejdsmarkedsforskernes forudsigelser, så bliver de flere på sigt.

For både virksomheder og ansatte er det derfor en god nyhed, at det nu bliver muligt at tage flyet til en pris, der ikke er meget anderledes end omkostningen ved en firmabil i den lidt større klasse.

- Vi indfører et personligt månedskort, hvor man for en pris på 14.995 kroner per måned, samt et enkelt oprettelsesgebyr på 995 kroner, kan rejse ubegrænset på ruten. Det bliver individuelt login til bestilling af rejser, og tidspunktet er fuldt fleksibelt, fortæller rutechef Dennis Rybasch fra Danish Air Transport.

Flyvningerne foregår mellem Sønderborg Lufthavn og København.

Dagens Gossip