Penélope Cruz godt bud på ny Bond-pige

Skrevet af Aller

04/06/2013
Det bliver efter sigende Penélope Cruz, som skal bedåre James Bond i det næste agent 007-eventyr. Den spanske skuespillerinde forhandler angiveligt om rollen. Hvis Cruz skriver kontrakt, overtager hun titlen som historiens ældste Bond-pige. Den tilhører i øjeblikket Honor Blackman, som var 39 år, da hun udfoldede sig som Pussy Galore over for Sean Connery i »Goldfinger«. Når indspilningen af den 24. Bond-film begynder næste sommer, er Cruz fyldt 40. Indtil kameraerne begynder at rulle, kan skuespillerinden hente Bond-tips hos gemalen Javier Bardem. Han spillede skurk i forgængeren »Skyfall«. Parret venter i øvrigt barn nummer to, så Cruz får travlt med at smide de overflødige kilo, inden hun fordrejer hovedet på Daniel Craigs Bond. Producenterne vil smede mens jernet er vamt efter kæmpesuccessen med »Skyfall« og er i fuld gang med at få instruktørstolen besat. Sam Mendes takkede sidste år nej til at stille sig bag kameraet igen og Nicolas Winding Refn var indtil fornylig storfavorit til at afløse ham. Mendes skal imidlertid have skiftet mening og overvejer nu at takke ja til jobbet alligevel. Desuden er Ralph Fiennes klar til at afløse Judi Dench som M, mens Ben Whishaw skal spille dimsemesteren Q igen og Naomie Harris vender tilbage som Miss Moneypenny.

Mest læste i dag