Pengeoverførsler belaster sportsstjerne

Baseballstjernen Alex Rodriguez fra New York Yankees er en af USA's mest vellønnede sportsstjerner.

Men han er også under anklage for doping, og han kæmper lige nu med næb og kløer for at komme ud af en karantæne på 211 kampe - til udgangen af 2014.

Derfor er det skidt for ham, at det mandag aften kom frem, at han også har nogle pengeoverførsler, som han har svært ved at gøre rede for.

A-Rod, som han kaldes har, i første omgang betalt 25.000 dollar - 143.000 kroner til ejeren af den dopinganklagede klinik i Miami, Biogenesis, i februar.

Sidenhen har han også betalt det dobbelte beløb, men de penge har ejeren af klinikken, Anthony Bosch, tilsyneladende returneret.

Advokaterne for Anthony Bosch har accepteret den første pengeoverførsel som betaling for lægens sagsomkostninger. Men den næste overførsel, har man returneret.

Amerikanske medier spekulerer i, at A-Rod har villet betale Anthony Bosch for ikke at samarbejde med organisationen bag Major League Baseball i dens dopingefterforskning.

Ifølge Reuters har baseballspilleren og hans advokater ikke reageret på henvendelser, men har fortalt til tv-stationen ESPN, at den anden pengeoverførsel var sket ved en fejl.

/ritzau/

Dagens Gossip