Pensioneret oldemor bruger sin sommer på at levere gratis frokost til fattige børn

Mens mange pensionister lyder deres otium med afslapning, er sagen en ganske anden for den 73-årige oldemor Phyllis Shaughnessy.

Hendes sommer har været en af de travleste. Hver dag bringer hun nemlig 90 madpakker ud til de fattige børn i Grays Harbor County i den amerikanske stat Washington. Det rapporterer King 5.

Børnene får normalt gratis frokost i skolen, fordi deres forældres indkomst er lav. Men når der er ferie, eksploderer forældrenes madbudget.

Det besluttede Phyllis Shaughnessy og en håndfuld andre sig for at gøre noget ved.

- Vi er alle sat på jorden for at gøre noget. Det er bedre at give end tage, siger den 73-årige om projektet.

Tidligere har de fattige børn også kunnet få gratis frokost i sommerferien. En ny regel har dog betydet, at der kun bliver delt frokost ud på ét sted, hvilket gør det svært for børn fra landet at få del i den. Hun besluttede sig derfor for at bringe maden ud til eleverne selv.

Læs også: Stjålen skildpadde leder politiet på sporet af eftersøgt, voldelig pædofil

En lokal restaurant tilbød, at deres ansatte kunne samle frokosterne. Organisationen Green Lantern Lunches sammensætter mere end 200 frokostpakker hver dag, hvilket alene i sommer betyder, at de har lavet og bragt tæt på 7.000 madpakker.

Eleverne begynder i skole igen i slutningen af august og kan altså igen få gratis frokost i skolen. Til den tid vil Phyllis Shaughnessy og hendes “kolleger” videreføre programmet ved at dele gratis frokost ud i weekenden.

De samler penge ind til det på GoFundMe.

Se videoen nedenfor.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip