Pensionist beder drenge fjerne fødderne fra sædet: De nægter - og så går han amok

Skrevet af admin

26/07/2016

Mest læste i dag

En flok britiske togpassagerer fik sig fredag en chokerende oplevelse, da en diskussion mellem en ældre herre og tre yngre drenge udviklede sig til overgreb. Det skriver Manchestereveningnews.co.uk.

Det britiske transport-politi efterforskninger i øjeblikket episoden, hvor en dreng blev overfaldet ombord på et tog på vej fra Blackburn mod Manchester.

Ifølge vidner startede uoverensstemmelserne ved middagstid, da tre drenge i alderen 8-11 år rejste uledsaget med et tog på ved mod Manchester. I toget befandt sig også en ældre mand, der ifølge vidnerne blev provokeret af, at de tre drenge sad med deres fødder oppe på sæderne.

Den ældre pensionist beordrede drengene om at fjerne fødderne, hvilket de gjorde i første omgang.

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto

Et vidne fortæller:

- Han truede med at rive dem i ørerne, hvis de ikke fjernede fødderne og satte sig så ned igen. Efterfølgende puttede børnene igen fødderne op og ville ikke fjerne dem. Så gik han tilbage og forsøgte at fjerne deres fødder (fra sædet, red.), lyder det fra vidnet.

Herefter eskalerede episoden, da den gamle mand tvang én af drengene i armlås. Øjeblikket blev fanget på kamera af én af de andre børn, og billedet er efterfølgende blevet delt på Facebook og Twitter adskillige gange, hvor det har skabt stor vrede.

Et vidne fortæller til Manchester Evening News, at børnene græd mens overgrebet stod på, og at en kvinde, der sad i nærheden af drengene gentagende gange forsøgte at få den ældre mand til at stoppe.

Efter den vrede mand havde sluppet sit tag i drengen, tog kvinden sig af de tre skræmte børn, indtil toget ankom til Manchester, hvor ansatte fra tog-selskabet ventede for at undersøge hændelsen.

En talsmand for Northern Rail fortæller, at man nu efterforsker episoden, men ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: