Pensionspenge skal styrke landbruget

Efter fire år med dyb økonomisk krise og lav indtjening skal ét af Danmarks store erhverv tilbage på sporet. En hårdtslående task force med topfolk fra finansverdenen og fødevareindustrien mener, at der er potentiale til, at 3.000-4.000 mælkeproducenter samlet kan øge deres produktion med 20 procent frem til 2020.

Det vil føre til en eksport af mejeriprodukter som ost, smør og mælkepulver på mere end 20 milliarder kr. om året eller 25 procent mere end i dag.

Et boom i eksporten på fire milliarder kr. vil samtidig sikre 5.500 nye arbejdspladser i fødevaresektoren, der ellers er i fare for at forsvinde til bl.a. Tyskland, Holland og Irland, fordi en række danske mælkeproducenter tvinges til at lukke.

Det fastslår Peder Tuborgh, koncernchef i Arla Foods, og Karsten Knudsen, koncerndirektør i Nykredit. De sidder i den task force på otte medlemmer, brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer har nedsat. Gruppen har netop har afleveret en række anbefalinger til fødevareminister Mette Gjerskov (S).

Hovedbudskabet i den flere end 40 sider lange rapport fra gruppen, »Et kvægbrug til gavn for Danmark«, er, at politikerne bør liberalisere landbrugsloven for at skaffe investorer til investeringer og vækst på de bedste og stærkeste landbrugsvirksomheder – og dermed skabe grundlag højere indtjening i erhvervet. Muligheden for at fremme eksempelvis aktieselskabers adgang til at overtage landbrug skal fremmes, mener task forcen.Landbruget skal liberaliseres

»Det er nødvendigt, at regering og folketing lukker op for en fuld liberalisering af landbrugsloven, så man kan tiltrække flere eksterne investorer. Det er vigtigt at få omsættelige aktier i landbrugsvirksomheder for at sikre kapital til investeringer og vækst i fødevarerhvervet. Jeg er overbevist om, at danske landbrugsvirksomheder i fremtiden kan vise entreprenørship, hvor landmændene fortsat er drivkraften. Det har betydning, at danske landbrugsvirksomheder kan vise handlekraft og vokse sig store og stærke,« siger koncerndirektør Karsten Knudsen fra Nykredit.

I dag er det vanskeligt at skaffe bankfinansiering til landbrug. Medlemmerne af task forcen peger på, at muligheden for at tilføre risikovillig kapital fra f.eks. pensionskasser eller erhvervsdrivende fonde bør undersøges.

De institutionelle investorer ligger inde med betydelige midler, som de er tilbageholdende med at investere i landbrugs- og fødevaresektoren, hedder det i rapporten. Kravet i landbrugsloven om, at en landbrugskyndig i ejerkredsen i et selskab skal have bestemmende indflydelse i et landbrugsselskab, kan politikerne eksempelvis fjerne, mener man i task forcen.Dansk Landbrug A/S

»Hvorfor ikke lave loven om og åbne for, at landbrugsselskaber bliver som helt almindelige aktieselskaber. Når unge landmænd skal overtage landbrug, er de færreste i stand til at komme med en opsparing på 40-50 mio. kroner i aktieindskud. Hvorfor så ikke lade landmanden være medejer og stå i spidsen for virksomheden. Når det kommer til at gå godt, kan landmanden gradvist købe flere aktier, så han eller hun er fri for at have en helt vild gældsætning. I dag skylder mange danske landmænd alt for mange penge væk. Landmændene må til at tjene flere penge, så de kan tiltrække ny kapital, altså investorer,« siger Karsten Knudsen fra Nykredit.

Arla Foods topchef har den vision, at landmanden eller landmænd i fremtiden kommer til at eje og lede de enkelte landbrugsvirksomheder i selskabsform.

»Jeg tror ikke på, at landmænd skal til at være ansatte i nogle andres virksomheder. Det er ikke den vej, det kommer til at gå. Der skal gives mulighed for, at landmanden kan invitere andre investorer ind i sin virksomhed. Men det er vigtigt, at landmanden fastholder en del af ejerskabet,« siger Peder Tuborgh.

Dagens Gossip