Pentagon bruger forskermillioner på Putins kropssprog

Når Vladimir Putin rider på hesteryg i bar mave, dyrker judo og træffer vigtige politiske beslutninger, følger det amerikanske forsvarsministerium Pentagon med.

En intern tænketank under Pentagon har siden 2009 brugt 1,6 millioner kroner årligt på at studere udvalgte statslederes kropssprog, deriblandt den russiske præsident.

Pentagons talsmand admiral John Kirby fortæller, at Putin sammen med Ruslands nuværende premierminister og tidligere præsident Dmitrij Medvedev, blev undersøgt i 2008 og igen i 2012.

I øjeblikket har forsvarsministeriet ingen undersøgelser kørende af den russiske præsident.

- Der er ikke iværksat undersøgelser af Vladimir Putin med hensyn til den aktuelle krise i Ukraine, siger Kirby.

De seneste 10 år er der udført i omegnen af 40 undersøgelser af forskellige statslederes kropssprog.

- Det er et undersøgelsesprogram, som ser på kropsbevægelser og kropssprog af forskellige topfigurer for bedre at kunne forså, hvordan de træffer beslutninger.

Forskningsleder Brenda Connors' rapporter om statsledernes kropssprog er interne, men hun har skrevet avisartikler om Putin baseret på forskningen.

Hun har blandt andet analyseret Putins måde at dyrke judo.

Hun sammenligner hans lyst - men manglende evne - som angriber med Ruslands ønske om at komme videre, mens "landet er fanget i forsidens sovjettid."

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip