Pernille Frost stopper hos KIF Vejen

Pernille Frost, der blandt andet også har spillet i Silkeborg Voel, SønderjyskE og Horsens, søger nu nye udfordringer på håndboldbanen. Hun slutter af med en god sæson, der har budt på pokalfinale, og nu skal Pernille samt resten af KIF Vejen spillerne se, hvor langt de kan komme i slutspil.

- De sidste to sæsoner har været to erfaringsrige år for mig hos KIF Vejen både med europæisk håndbold, overlevelse i ligaen, pokalfinale og nu slutspil. Alt dette har været og er med til at styrke mig som håndboldspiller. Jeg ser frem til at kunne trække i en ny trøje for en anden klub i den kommende sæson, men lige nu er fokus på slutspillet samt at gøre en god figur for både holdet, klubben, fanklubben og Vejen by, siger Pernille Frost.

Dagens Gossip