Person død efter brand i lejlighed

En person er omkommet efter en brand i en lejlighed på Kærsangervej i Viborg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Anmeldelsen om branden løb ind klokken 21.37 torsdag aften. Brandvæsnet fandt en person i lejligheden.

- Vi ved endnu ikke, hvem det er, men vi har en formodning om, at det er lejlighedens indehaver, fortæller politiets vagtchef, Jørgen Jensen.

Lejligheden ligger i en etageejendom, men ud over den omkomne kom ingen til skade ved branden.

Politiet skal nu i gang med at efterforske branden. Ud over at fastlægge identiteten på den afdøde skal man også have slået årsagen til branden fast.

/ritzau/

 

Dagens Gossip