Personale på skadestue: Kort ventetid er en løgn

Slagelse Sygehus.

Det passer ikke når en ny rapport fortæller om korte ventetider på landets skadestuer.

I rapporten, der er udarbejdet af regeringens akut-udvalg, hævdes det blandt andet, at ventetiderne på skadestuerne i Region Sjælland er nede på 25 minutter.

Det er dermed Danmarksrekord, men tallene passer ikke. Det siger Vibeke Magnussen, der arbejder på skadestuen på Slagelse Sygehus.

- Det tal kan jeg overhovedet ikke genkende. Der er kaos og utilfredse patienter og det er næsten hver eneste dag, siger hun til DR Sjælland.

- Borgerne får jo at vide i medierne, at der ikke er ret lang ventetid. Og så kommer de her og sidder i mange, mange timer. Vi opfordrer dem til at klage, så regionen kan høre, at det ikke kun er personalet. Men når først de har været henne og er blevet behandlet ved lægen, så er det jo de færreste, der orker at klage videre, lyder det fra Vibeke Magnussen.

Hvad er din oplevelse af skadestuernes ventetid - skriv din mening herunder.

 

Dagens Gossip