Personale smækkede bankboks i for næsen af røvere

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/12/2012

Dagens topnyheder

Kort efter lukketid torsdag forsøgte fire røvere at komme til pengene i Jyske Bank på Torvegade i Bjerringbro. Men personalet reagerede resolut, og røverne måtte stikke af uden at få så meget som en krone med.

Røverne knuste ved 18-tiden en rude til banken med en palle, og tre af dem kom ind til personalet, som netop var ved at lægge pengene i boksen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at røverne truede de ansatte med koben, men alligevel lykkedes det medarbejderne at få smækket boksdøren i, så tidslåsen blev aktiveret.

Herefter opgave røverne og stak af uden udbytte. De forsvandt i retningen mod Skanderborg i en sort Audi A8 med stjålne nummerplader.